Da jeg startede med at undervise i håndarbejde, stødte jeg ofte på at elever bare sad og ventede på at få hjælp, og dette gjorde at nogen bare blev lidt apatiske, andre begyndte at flagre eller løbe rundt. De færreste prøvede at løse problemet selv. Og det kunne være alt fra simple problemer som at tråde en nål, til mere kompliceret problemer. Dette gør at flowet forsvinder, og eleverne taber interessen for det, som de er igang med.
I de praktikker jeg havde været i, der havde lærerne de samme problemer, og de havde fundet på mange ting, som at man skrev sit navn på tavlen, og så kom læreren rundt. Det med tavlen var også fordi der hele tiden bliver råbt/sagt ens navn, og man kan få lettere pip af det.
Så nød lærer nøgen kvinde at spinde.
Så jeg gjorde simpelhen det, og som jeg stadig gør, jeg lavede en kompetenceliste. Jeg selv lavede overskrifterne som;
Hvem kan hjælpe mig:
Jeg kan tråde en nål
jeg kan sy i hånden
jeg kan broderer
jeg kan sy på symaskine
jeg kan strikke
jeg kan hækle
osv.
Nye hold skriver deres navne på, under det som de kan. Og eleverne får at vide at de først skal spørge en klasse kammerat inden jeg spørges. På den måde har jeg fået flow i undervisningen, samt ingen sidder og venter, og jeg er sluppet for at hører mit navn nævnt hele tiden. Så faktisk har vi så meget ro i timerne at vi bruger noget af tiden på at hører lydbøger, både dem vi selv har og dem vi selv laver.
Når så en elev har opnået en ny kompetence, ja så skriver de deres navn på under kompetencen. Og det er noget som de er vildt stolte over at kunne gøre.

En anden gevinst der er ved at eleverne lærer hinanden, og af hinanden er, at de så også er nød til at formidle. Og til en formidling er det godt at kunne nogle faglige ord, ellers bliver det hele hurtigt snørklet, langt og uden mening.  Formidlingen består også både i at skulle lærer fra sig, og stille spørgsmål, hvis den som skal lærer ikke forstår det som bliver sagt.

Kontakt; http://www.kreativtid.dk/81888672