"de vilde svaner" en eksamensopgave
De vilde svaner
på dette billede er svanerne filtet oven på en skumgummi krop, det samme gælder hjertet. De er så monteret på et vævet stykke, som der siden er broderet brændenæller på
Eksamens opgave

Som barn stiftede jeg første gang bekendtskab med denne historie en juleaften, hvor min far læste den op, mens min søster og jeg næsten ikke kunne vente længere med at få de gaver. Historien fangede mig alligevel så meget at gaverastløsheden forsvandt. Siden da har det været en af HC Andersens historier jeg har vendt tilbage til igen og igen. Særlig glad blev jeg da jeg hørte at Dronning Magrethe II havde lavet kostumer og kulisser, som collage, til filmen om samme historie.

Dette tema kan være et tværfagligt forløb til fagene; håndarbejde, billedkunst, dansk, historie

Jeg vil ikke sætte et undervisningsforløb fra start til slut op, da min erfaring er at du som underviser ofte gerne selv vil være med til at præge undervisningen, samt det kan være forskelligt fra hvilken vinkel, fag du vælger at angribe temaet fra. Du kan dog læse længere ned min eksamensopgave fra seminariet som er et undervisningsforløb i håndarbejde.

Ting man kan inddrage i undervisningen:

-          Collage, hvor man måske også kan finde inspiration i Dronning Magrethe II s mange colager bl.a. fra ”de vilde svaner” (film) og ”snedronningen” (bog)

-          Se filmen

-          Du kan lave dukke teater, hvis du vælger at lave dukker i billedkunst, eller vælger at filte hånd dukker i filt. (se under nålefiltning)

-          Du kan lave fotostory

-           Højtlæsning i grupper

-          Du kan lave en lydbog.

-           Lave en kigkasse med historien eller symboler

 
H C ANDERSEN OG DET GUDDOMMELIGE

Vejen til inspiration

Lige fra første færd i håndarbejde har jeg meget arbejdet med H.C. Andersen som min største kilde til inspiration. Jeg syntes han historier er fantastiske, samt at de indeholder mange lag, som man kommer igennem jo flere gange man læser hans historier, samt at man i sin egen udvikling pludselig ser nogle symboler og underlæggende historier.

H C Andersen fremstiller meget sine figurer som arketyper, og der igennem kan man bedre forstå en moral og en etik, som især er til glæde for børn. Kan fortælle at jeg som barn så helt anderledes på historien ”store Klaus og lille Klaus” end jeg gør i dag. Min 1. semester opgave havde udgangspunkt i den historie.

H.C. Andersen er også meget optaget af gud. Gud er med i stort set alle hans historierne, hvad enten det er sjælen eller en engel der er med. Hvad er det guddommelige, er det læren om godt og ondt, eller er det noget som sidder i sjælen på os alle. Og har vi alle mulighed for at komme i kontakt med gud, i så fald hvordan. Dette er ikke selve problemformuleringen, men en ting som jeg har med i tankevirksomhed omkring hvorfor håndarbejde stadig er et vigtigt fag, trods det at vi ikke længere skal lære nogle praktiske teknikker for at opretholde en vis leve standart.

Jeg tager denne gang udgangspunkt i historien ”de vilde svaner” da jeg syntes den havde rigtig mange gode symboler jeg kunne få ind i min illustration.

 

Håndværket: afprøvning og vurdering

I mit første møde med filtning, som skete her på seminariet, blev jeg så overvældet begejstret, da jeg kunne se at det var billedkunstens pendant til ler. Når jeg kiggede i bøgerne med filtens muligheder, blev jeg nysgerrig og fik en trang til at prøve at eksperimentere med denne teknik. Jeg fandt at nålefiltning var det, som talte mest til mig. Min anden semester opgave var med inspiration fra eventyret ”snedronningen” og her kombinerede jeg strik med nålefiltning.

Så min første ide til illustrationen var at lave et hånddukketeater. Fik da også kommet i gang med nogle hoveder, men havde en følelse af at det ikke rigtig artede sig som jeg ønskede. Senere, lang tid efter endt eksamen, fandt jeg løsningen på dette. 

Men så var vi på Christiansborg for at se Bjørn Nørgaards Gobeliner, og jeg blev fuldstændig grebet af alle de fortællinger han formåede at få med, samt den utrolige store detaljering som han havde lagt for dagen. Jeg kunne have brugt timer og dage til at fordybe mig i detaljerne. Og lige med et vidste jeg at min opgave skulle se helt anderledes ud. Jeg ville i stedet lave et billedtæppe. Som skitse malede jeg først et billede.

Kontakt; http://www.kreativtid.dk/81888672

Der næst startede jeg med var at væve en baggrund som historien skulle hænge på. Væven lavede jeg selv af en gammel billedramme, hvor jeg sømmede en masse søm i og dernæst påmonterede trendtråde.

Dernæst gik jeg i gang med svanerne, hvor jeg klippede figurerne ud af skumgummi og filtede på det først. Bagefter nålefiltede jeg svanernes detaljer. Svanerne lod jeg være rundt om et filtede hjerte, som skal symboliserer prinsessen. Alle delene er blevet nålefiltet på baggrunden., som jeg forinden havde broderet blade på.

Vingerne vådfiltede jeg, og lod med vilje det være lidt hullet i filtningen da vingerne skal opleves som lette. Men da jeg havde syet fjer på syntes jeg de blev for tunge så de var svare at få formet så de så lidt gradiøse ud. Så jeg tænkte på om man kunne stive dem af med fliseline. Det fik mig på ideen om man så ville kunne stryge nogle piberensere ind, så man af den vej ville kunne forme vingerne som man ville. Og det lykkedes.

Valmuerne er hæklet med stangmasker, da jeg syntes det var den letteste måde at forme blomsterkronen. Bladene og knopperne til valmuen har jeg strikket, og derefter valket, hvor selve valkningen ikke blev for god, jeg har måske bare ikke nulret det nok, også fordi jeg ikke ville have det blev for tykt. Eller også skyldes det at der i den ene garntype er et indhold af acryl.

og for yderligere at give bladene en struktur, har jeg maskinbroderet. Jeg havde i første omgang prøvet kun at maskinbroderer på noget forsvindings plast, men kunne ikke lide resultatet, da jeg ikke syntes det var i tråd med resten af udtrykket.

Musene er lavet af filt og syet på maskine.Alle figurerne vil jeg yderligere monterer på en baggrund af hør, som også vil blive til en bordure, hvorpå der yderligere vil blive påmonteret figurer. Baggrunden har jeg syet det så det passer til et billedlærred, som det endelige resultat skal hænge på.

Æstetikken; vurdering af produkt i form og farve

jeg sad lidt med farvekompendiet, for at få inspiration til hvilke farver jeg ville bruge. Var klar over farverne skulle være i det grønne og jordfarvet. Skæbnen ville da jeg i kælderen skulle finde en gammel billedramme til væven, fandt et billede af Hans Sherfig, et billede med en masse dyr, 2 af hver slags, og billede udstråler kærlighed, husker ikke billedes navn. men syntes, at den farvekomposition ville passe godt til mit projekt. Og så gik jeg ellers i gang. Da jeg skulle finde farven til valmuerne, valgte jeg en lidt nedtonet rød, fordi jeg ikke ville have at de stjal billede fra hjertet som er en meget central del af historien.

Kommunikation og funktion og et historisk perspektiv

Hvad skal et sådan billede så bruges til, kunne jeg finde på at spørge. For jeg vil nok ikke selv hænge det op i hjemmet, trods det at jeg er yderst tilfreds med udfaldet. Men på en eller anden måde associerer det til min mormors mange broderi billeder som hun havde hængende alle vegne, og som jeg i dag nok ville beskrive som dårlig stil. At lave broderibilleder var en meget udbredt ting op igennem det 18 århundrede og langt ind i det 19. århundrede, hvor håndarbejde var meget, og stadig er kulturbærende ((EAPUGH s7)

Dels var det en måde at skaffe sig dekoration til væggene, man brugte ofte skitser fra kendte malerier til billesiden. Samt det var en måde at mester håndværket, altså man kom i en slags mesterlære. Mesterlæren er en måde at lære tavs og kropslig kompetence på (PT s.176) mesterlæren er ikke så udbredt i dag, da det ikke længere er familierne der har opgaven at uddanne i et fag, som man gjorde meget før i tiden, hvor kotyme var at den ældste overtog forældres virksomhed, hvis en sådan fandtes, og ellers arbejde inde for samme erhverv som forældrene.

samt at udfylde den tid, vi nok i dag udfylder med tv eller computere. Broderi er også brugt til dekoration på tøj og accesseries. Dette er eks. Meget brugt i den grønlandske og danske nationaldragt. Og jo mere broderi, jo mere var signalet at det var en meget bekostelig beklædnings genstand. Jeg ved fra min egen tur til grønland at det tog næsten et år at fremstille kronprinsesse Marys dragt, og at den var oppe i en pris på de omkring 100.000 kr. så broderi kan være med til at udtrykke stand.

Ellers er vævning og filtning nok mest blevet brugt til at fremstille tøj, hvilket stadig gøres, men filtning og vævning bruges nok mere i dag til brugskunst.

Der hvor jeg er nået til nu giver mig lyst til at lave endnu et billede, klassikeren ”kronhjort ved en skovsø” billederne ville jeg kunne bruge i undervisning, enten ved en historie fortælling eller ved at give eleverne inspiration til deres eget billedtæppe.

Materialer og materiale egenskaber

Trantråd af hør

Væve garn dels af ren uld, og af garn i et blandingsforhold af uld, acryl, alpaca

Bordure i stof af hør

Filtede svaner af ren uld og skumgummi

Valmuer og blade af ren uld

Mus af et ubestemt acrylist materiale

Jeg har ved en brandprøve prøvet at vurderer hvad filten var lavet af, da det var noget jeg havde liggende. Og ved at se og lugte til det, i sammenligning med de andre materialer som er 100% uld, er min vurdering, grundet lugt og at det så ud som om det smeltede, at det er syntetisk.

Uld er et materiale som har været brugt i årtusinder, netop for sine gode egenskaber. Uld er god til at holde på varmen, er vandafvisende, og har en god evne til at holde på fugt uden at man bliver kold(FK) men det er ikke disse egenskaber jeg har været ude efter, jeg har brugt uldens fine egenskab til at filtre, og holde sammen på ting. Så ulden har både været til at forme, samt være en slags lim ved på montering.

En didaktisk tilgang

Alexejev Nikolajevitj Leontjew er inde på at den menneskelige virksomhed er en proces der forandre og udvikler.(UT s.327) både personen og omgivelserne forandres, lidt i stil med historien om manden og floden der ikke er de samme efter han har været ovre den.

Leontjew mener at virksomheden handler om ”at gøre det ydre til det indre” altså her at lære en ting i praksis, at handle. Samt ”at gøre det indre til det ydre” her er det at gøre tanken til handling (UT s.227) på vejen til målet skal der være motivationen for at lykkes, samt nogle delhandlinger, som eksempel handler om at lære og mestre en teknik. Altså der skal være en sammenhæng imellem motiv, delmål og mål.

De 5 virksomhedsformer:

  1. oplevelse
  2. håndværk
  3. det personlige udtryk
  4. analyse
  5. det kommunikative

Min ide til et undervisningsforløb er at børnene inden vi når hertil skal have lært nogle forskellige teknikker så som strikning, hækling,brodering, samt at sy i hånden og på symaskine, at lære at filte og nåle filte, som delmål. Målet er at lave et tilsvarende billede tæppe, som jeg selv har gjort, men i samarbejde med eksempel historie og dansk. Hvor vi også kan tage udgangspunkt i H C Andersen. Grunden til at børnene skal lære forskellige teknikker er fordi de skal prøve hvad de forskellige teknikker kan, samt de skal prøve at få en følelse af hvad som taler til dem mest, og til sidst så bruge det til billedtæppet, hvor borduren kan være lavet i pathwork, med hvert barns eget udtryk i forhold til eventyret eller det historiske islæt.

Jeg vil nok starte med at nålefilte, da min erfaring fra en praktik, er at det er noget drenge finder sjovt. Og da faget i sit navn stadig associere til et kvindefag, er det vigtig at lade børnene forstå at håndarbejde i dag ikke er for at lære at sy, men er et fag hvor man kan udvikle en masse kompetencer.

Til at starte med skal børnene skrive stikord og lave skitser omkring hvad det er de vil arbejde med, rent billedmæssigt, og i forhold til hvad, det historiske eller eventyret. Når de har lært en teknik, skal de prøve at eksperimentere med om den givne teknik evt. kan kombineres med andre teknikker. Eks. Kan vi filte på strik, kan vi stikke på hækling, osv.

der ud over skal de prøve at lave et udtryk for hver teknik, det kunne evt. være stikket fingerdukker.

Og jeg vil slutte med at broderier, hvor eleverne først skal overføre broderimønstre på perleplader, det kan være nogen i de finder i en bog, eller nogen de selv tegner på et styk ternet papir, og så videre derfra prøve at overfører det på forskellige stykker stof, og så derfra vurderer form og æstetik, samt afprøve hvordan der kommer forskellige udtryk alt efter hvodan og med hvilke stoffer de arbejder. Her vil jeg også komme ind på broderiets betydning i forhold til eks. Klædnings og folkedragter.

afslutning

min egen opgave, illustrationen af ”de vilde svaner” er min fortolkning af eventyret, hvor jeg har gjort meget ud af at bruge billedlige symboler. Jeg kunne mærke gennem min proces hvordan jeg gik og tænkte meget over hvad det var H C Andersen ville med historien, og hvad jeg rent faktisk selv fik ud af den. Faktisk brugte jeg min proces som et redskab for erkendelse (D s.47) samt jeg brugte mit udryk til at udtrykke nogle nonverbale ting, som eksemplet at svanerne passer på prinsessen trods det at de er forhekset. Illustrationer er gode til at udtrykke de tomme pladser, de ting som historien ikke verbalt fortæller, men som er de ting vi fornemmer igennem sproget og de associationer vi hver især får.

I tidligere tider var de praktiske fag tænkt som en kontrast og modvægt til det boglige(Ds.42) og den tankegang fulgte helt frem til 1991 hvor fagene begyndte at ændre karakter og få deres egne mål og formål. Faget formning fik også nyt navn, blev ændret til billedkunst. Og det er der en god signalværdi i. jeg mener eksempelvis også at faget håndarbejde bør have et nyt navn, da det associerer for meget til fordums tid og kønsroller, og ikke til hvordan vi kan bruge faget meget mere tværfagligt.

- Så hvilket navn ville være godt til faget og hvordan ville det kunne bruges tværfagligt i andre fag?

Faget møder nok stadig mange fordomme og er nok stadig meget kønsrolle bestemt. Her er det min opgave som lærer at gøre børnene nysgerrige og motiveret for at komme ind i den proces der kan være med til at udvikle dem.

Så min rolle som lærer er, at vejlede og hjælpe eleven igennem den udvikling som vil ske hvis eleven er motiveret. Findes motivationerne ikke, vil produktet bære tydelig præg af det. Dels ved at produktet som ofte vil mangle en form for æstetik, samt at håndværket vil være sjusket udført. Ånden mangler simpelthen. Og da min opgaves overskrift er H C Andersen og guddommeligheden, vil jeg her komme ind på at ud over at vi i processen kommer i en udvikling, mestre et håndværk, så kommer vi også i kontakt med vores ånd.

Ofte kan det føles at der ikke er tid nok til både fordybelsen samt til processen, dels fordi håndarbejds timerne er 2 lektioner og man deri også skal have sat processen i gang, med mange børn, samt oprydning også skal indeholdes i tiden.

Undersøgelser har vist at eleverne opnår psykisk sundhed og en følelse af identitet når de får en kulminations oplevelse, et såkaldt flow (UT s.250) men som sagt betinger det at man når til tilstanden flow, og det kan kræve tid. Jeg oplever selv hvor frustrerende det kan være at blive afbrudt når man er i et flow, fordi man meget mister tidsfornemmelsen. Jeg kan faktisk blive lidt stresset over at blive afbrudt.

- Hvordan hjælper jeg eleverne til at få tiden til at gennemgå en proces der kan være med til at udvikle dem psykisk og socialt?

- Kan faget være med til at udvikle et større selvværd?

Litteratur

Filtkompendiet (FK)

Redigeret af Espen Erlang Udviklingspsykologiske teorier. Socialpædagogisk forlag. (UT)

Niels Jørgen Bisgaard og Jens Rasmussen: Pædagogiske teorier (PT)

Lær at stikke fra hjertegarn a/s

Elevers alsidige personlige udvikling gennem håndarbejde. Udgivet af

Danmarkshåndarbejdslærerforening

(EAPUGH)

Fagets mål og formål på www.evu.dk

Didaktik Kvan (D)

Brostrøm Marianne: vild med filt

Krag Hansen Birgitte : ny filt med filtnålen

Sørensen Leila : filtning for begyndere

Mette Jørgensen : ramt af en gobelin

Gry Hvidberg ; kunst + værk + hånd = kunsthåndværk? En artikel

Marianne Brodin og Ingrid Hylander ; selvfølelse at forstå sig selv og andre

Cross Stitch Alphabets udgivet af David og Charles

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

22.08 | 08:41

Hejsa
Vil gerne prøve at brodere en Amazone bil på en pude. Der er så vidt. Jeg kan se både en grøn og en mørkerød, hvad er forskellen på selve mønstret?

...
26.02 | 11:23

hej jeg vil gerne lave et broderi efter et billed kan du fortælle mig hvordan jeg ska forholde mig for vil jerne i gang med det venlig hilsen sanne :-=

...
01.02 | 17:32

Hej

Jeg vil gerne lav broderi med jeg kan ikke find eller kan jeg ikke fået broderi. kan i sendt til mig.
Elisa Berthelsen postbox 172 3940 Paamiut

...
26.01 | 23:06

Hej ved du hvor man kan købe opskrift på den kræve grøndlænder går med har ledt i mange år flot hjemme sige tak for kigget

...
Du kan lide denne side