Jeg har været en af de lærer, der i en oprydnings situation har råbt, dirigeret, skældt ud, været irriteret og en masse andet når der slulle rydes op.
Jeg har haft følelser som, at eleverne flagrede, at elever ville undgå at rydde op, at ingen tog ansvar.
Jeg har hørt på udsagn som, det er ikke mig, jeg har taget mit, jeg har ikke siddet der..osv.
Og det blev jeg en dag bare så træt af, så nøgen kvinde i nød lærer at spinde.

Min nye procedure er, at jeg ved hver undervisning udnævner en hold kaptajn. Det er noget alle eleverne rigtigt gerne vil være.
Et kvarter før oprydning skal foregå, sætter jeg mig sammen med holdkaptajnen, vi udtænker strategien for, hvad og hvordan oprydningen skal foregå. Holdkaptajnen skriver det hele ned, så der er et godt overblik.
Tilbage i håndarbejde, sætter alle elever sig det samme sted. De får tildelt en opgave, som de udfører, og sætter sig tilbage på pladsen, når opgaven er udført. På denne måde kan holdkaptajnen se, hvem der kan hjælpe med næste opgave.

Oprydning går virkelig stærkt. Jeg har tid til at stille ting ordentligt i depotet, ordne andre ting som kun jeg kan ordne.

Når så eleverne er færdige, spørger jeg altid først klassen hvordan de syntes det gik. Og bagefter holdkaptajnen. Det sjove er, at da jeg startede med denne nye procedure, så hørte jeg godt nogen elever udtale den sædvanlige, det er ikke mig, jeg har taget mit. Men da holdkaptajnen netop fortalte, hvor irriterende det var at hører på, så forsvandt det meget hurtigt.

Eleverne selv ytre ofte, at de er rigtig glade for at få en konkret opgave, fordi ofte når det der oprydnings kaos er igang, med en lærer der hele tiden råber, uddelerer ordre som ; kom så, ryd så op, så ved de faktisk ikke altid hvad der menes med det. Eller hvad det er der forventes, de skal gøre. De har simpelhen ikke den form for struktur i sig.
Og den struktur lærer de ved at planlægge, uddeligerer og tage ansvar for oprydningen, ikraft af at de er holdkaptajn på skift.

Jeg oplevede jo også, at enkelte elever tog deres holdkaptajnopgave så alvorligt, at de skældte og smelte. Og her mødte holdkaptajnen virkelig meget modstand på, at eleverne ikke ville gøre de ting, de havde fået til opgave. Da Jeg spurgte eleverne, hvorfor de brokkede sig, sagde de, at det ikke var rart at blive talt til i den tone, så derfor mistede de lysten til at hjælpe. Da jeg spurgte holdkaptajnen om hvorfor han/hun mente det var nødvendigt at tale, skælde ud på den måde, sagde de, at det var sådan de oplevede de voksne, og de troede, at det var sådan de skulle gøre.

Behøver jeg at sige, at oprydning idag foregår i en hyggelig tone, det går stærkt, så vi har også mere tid til undervisning.

Kontakt; http://www.kreativtid.dk/81888672