Grønland tværfagligt
Grønland hvordan?

Grønland er et emne der kan bruges tværfagligt med både dansk, historie, kristendom, naturteknik, matematik, sløjd og håndarbejde. 

 

I Matematrix for 4 klasse er der et tema omkring Grønland, om temperatur, positive og negative tal. Så et emne som Grønland kan her laves som et tværfagligt forløb mellem matematik og naturteknik. Der er også mulighed for at udvide det tværfaglige forløb med sløjd og håndarbejde, hvor man håndværksmæssigt kan lave perlevæve, for at lave flotte armbånd som minder om de kraver, der pryder den grønlandske nationaldragt, eller prøve at lave slæder på Grønlandsk vis. Et tværfagligt forløb med dansk er muligt, hvor historien ”isbjørnen kommer” af Bent Faurby i læseraketten læses, eller 6.klasse kan læse bogen ”isdronninger-to kvinder med et mål”skrevet på dagbogsform af Anne-Mette Nørregård og Danna Corke. De var de første danske kvinder, der gik tværs over indlandsisen i 2005.

Inde for historie kan fortællinger om Erik den Røde, Hans Egede og KnudRasmussen læses. Så emnet er et godt emne til en temauge med tværfagligt indhold.


I håndarbejde kan man have om klædedragtens kulturhistorie, samt om hvordan mode præges idag, som kan være inspiration hentet fra andre kulturer, eks. Grønland.
 Du kan lave påklædningsdukker, hvor eleverne selv skal designe ny mode, eks. indspireret af Grønland, eller den danske folkedragt, som er meget forskellig, alt efter om man boede i byen eller på landet, eller forskellige steder i Danmark.
Den grønlanske folkedragt, særligt den til kvinder, er et stykke håndarbejde uden lige. Der er perlekraverne, hvor det er oplagt at elever lærer og laver perlevæve. der er de smukke broderier, som ofte findes på kamikkerne, der er skindsyning.

Det tager lang tid, og er en utrolig kostbar dragt. jeg mener at have læst et sted, at den dragt som kronprinsesse Mary fik i bryllupsgave kostede omkring 100.000 kr. Og sidder man selv med en perlevæv et par timer, og ser hvor lidt man egentlig når, giver det en stor forståelse for håndværket og dets værdi, både i kroner, tid og øre, samt i selve prosessen, som er lang.


Naturteknik levevilkår om Grønland.

Grønland er et land som i virkeligheden burde være ubeboet, da klima og andre forhold gør

Levevilkårene særligt hårde.

Dels er klimaet temmelig barsk, muligheden for dyrkelse af jorden er ikke tilstede, og byggematerialer skal hentes andre steder fra, hvis ikke ønsket er at bo i tørvehytter, som man gjorde i tidligere tider.

Grønland er/var en del af det danske styre, men har i dag selvstyre. Trods det er Grønland stadig meget afhængig af den støtte, de får fra den danske stat.

Grønland har været særligt knyttet til Danmark og deres kultur er på nogle måder også er præget af den danske kultur, men alligevel er Grønland så forskellig fra Danmark både i kultur og levevis.


Landet Grønland;

Grønland var en dansk koloni indtil 1953. Dette hjemmestyre varede en del år og blev afløst af selvstyre i maj 1979, og overgik til selvstyre i 2008. Konsekvensen er at blok tilskudet på ca. 3 mia., fra Danmark, udfases over noget tid.

Landets sydlige del ligger på 60 nordlig bredde grad, og 45 nordlig bredde grad. Den nordligste del ligger ca. 85 nordlig bredde grad, og 35 nordlig længde grad. Landet ligger så nord på at fænomenet Nordlys ofte kan observeres i de mørke måneder.

Grundet Jorden hældning er dagtimerne om vinteren lagt i mørke, og om sommeren er aften og nattetimerne lagt i lys, alt efter om man er oppe i det helt nordlige eller på det sydlige Grønland. Arealet er godt 2,2 mil km2, hvor indland isen udgør 1,8 mil km2.

Indbyggertallet er ca. 56.000, hvoraf ca. 35.000 bor i Nuuk, og resten er fordelt på andre byer og bygder, med 50-200 indbyggere. Der er flest byer på vest Grønland, kun 2 på øst, hvor fiskeri, særligt rejer, er et vigtigt erhverv.

Kulturen på Grønland er meget forskellig. Det både i forhold til om du bor på øst/vest kysten, men også i forhold til om du bor i by, og hvilken by, eller bygd. Årsagen findes i at Inuitfolket i fordums tid indvandrede over fra Canada og Alaska. Man ved at der har været en periode på ca. 1000 år uden befolkning, fordi den Grønlandske befolkning uddøde. Men så kom der en indvandring igen, og det er disse mennesker Grønlænderne af stammer fra i dag.


Grønlands klima:

Grønland ligger tæt på Arktis. Polarklima findes, som betyder at gennemsnitstemperaturen er under 10grader i varmeste måned.

På Grønland er forskellen på vegetation og dyrearten stor, alt efter hvor på Grønland du er. Det sydlige Grønland ligger på samme breddegrad som Norge, og det nordlige Grønland ligger flere tusinde kilometer nordligere på.

Det mest beboede sted er på vestkysten, hvor kystklima er gældende. Der er ikke stor forskel på sommer og vinter, der er gennemgående koldt hele året. På østsiden af Grønland findes Golfstrømmens ende, her synker de varme vandmasser til bunds, grundet afkøling, og vender tilbage til kredsløbets start.

Grønland er næsten dækket af is, ca. 80%, også kaldet indlandsisen. Isen ligger i en slags ”gryde” hvor der enkelte steder ved kysten er afløb, såkaldte gletschere, hvor isen trykkes ud. Nogle gletschere har en hastighed på ca. 20-30 m i døgnet. Gletschere ude ved vandet kan brække af og forme store isbjerge, som flyder rundt i vandet og er til stor fare for turismen og de grønlandske fiskere, for vælter et isbjerg kan der komme en mindre flodbølge, som kan vælte en spinkel fiskekutter omkuld. Vandet er ca. 0 grader celcius, så få minutter i dette vand medfører døden.(bilag undersøg isvands temperatur)

En gletschers opstående sker ved at kraftigt snefald, hvor den sne som ikke er smeltet presses sammen til firn. Dens kendetegn er at den er mere grovkornet end den oprindelige sne. Og da sneen ikke smelter, akkumuleres tykkere lag år for år. Gennem tusinder år presses snelagene til is under vægten af den nye sne ovenpå. Iskapperne er i konstant flydende bevægelse, drevet af egen vægt, væk fra de områder, hvor sneen akkumuleres på midten, og ud til smeltezonerne ved randen.

Isen der kommer ud er meget gammel is, som har særlig interesse, da det kan fortælle om klimaforandringer generelt.

Københavns universitet har lavet en del iskerneboringer på Grønland. Der kan bores helt ned til 3000m, et sted hvor isen bliver plastisk, en slags flydende form, grundet trykket. Disse lange iskerner blev så analyseret omkring klima på Niels Bohr instituttet.

Indlandsisen er en slags isørken. Og er tanken at drage hen over den, er et vigtigt at man, som ved en ørkenvandring, husker godt med væske, da der ofte er storme og blæst, som kan være meget dehydrerende. Som tiden er nu, så smelter megen af isen der findes på polerne og Grønland, dette skyldes en globale opvarmning.


Når lys rammer en overflade, er farven og materialet afgørende for hvad der reflekteres tilbage til atmosfæren. Mængden af lys, der reflekteres, kan måles og betegnes som overfladens albedo. En overflade med en høj albedo reflekterer altså en stor mængde af solens stråler tilbage til atmosfæren. Helt ren is og sne har en meget høj albedo. Ca. 60-80 % af lyset reflekteres fra overfladen.

Nedbøren på Grønland falder forskelligt fra syd til nord. I sydgrønland falder der fra 800 til over 1.400 mm nedbør. Oppe nordpå og inde i landet er den årlige nedbør på under 200 mm. jo længere nord på vi kommer, jo mere fattig bliver nedbøren. Så i det nordlige er det som en isørken, hvor isen fordamper grundet den megen blæst. Der forekommer en sublimation.

Byen Sønderstrømfjord, der ligger for enden af en fjord, er meget nedbørsfattig. Det skyldes at byen ligger imellem nogle fjelde, skyerne kan aldrig rigtig komme over på den side af fjeldet som byen ligger.

Vores Jord er dækket af ca.70%vand, hvoraf det meste er saltvand, og derfor udrikkeligt, med mindre man destillerer det. 30% af de 70% er ferskvand. 70% af dette bundet til is på Antarktis, Arktis og Grønland. Der vil derfor være gode muligheder for Grønland at eksporterer vand som handelsvare, trods det at det sikkert er en dyr handelsvare.

Vegetationen

 

Grønland har ikke megen vegetation. Dels fordi nedbør i nogle områder er næsten ikke forkomne, og fordi jorden det meste af året er frossent.

Det kolde klima og storme gør det svært for vegetation at slå rødder, eller få et rodnet som er særligt dybt, da jorden kun er optøet i det øvre lag i de varme måneder i det sydlige Grønland.

Meget af den jord som findes er også tundra, aflejringer fra indlandsisen, som til tider trækker sig tilbage grundet klimaforandringer.

Nogle planternes form er pudeformet, for denne pude kan fordele sneen.

Der findes ingen træer på Grønland. Lidt pudsigt da grønlænderne har tradition for at bygge slæder og husene af træ. I gammel tid fandt man drivtømmer ved kysterne, og til slæderne brugte man også knoglerne fra hvaler og sæler.

Af plantearter findes; sortebær

Dyrelivet;

Grønland har et rigt dyreliv. Det både liv på fastlandet, i luften og på havet. Her er moskusokser, sæler, hvaler, hvalrosser, nogle af de vigtigste dyr. Isbjørne findes kun på det nordlige Grønland. Disse dyr har et godt fedtlag og pels til isolation af kulden, samt et blodkredsløb som sikre at blottet hud har en meget lav temperatur, så der ikke gives varme til omgivelserne.

Der findes mange hvaltyper, hvalerne bliver ikke fanget til eksport, da de er fredet. Men mange grønlændere tager stadig ud og fanger hvaler hvis der kommer nogen tæt på land.

Her en fuld sælskins dragt. Den er meget tung, man er nød til at have hjælp fra en anden til at få overdelen af, hvis man ikke er vant til det. den er også varm og vind isolerende.
Befolkningen

 

Inuitterne er små og tætte, det gør det lettere at holde varmen. Overvægt er nærmest et ikke eksisterende fænomen, trods det at de ikke spiser særlig mange kulhydrater, men derimod meget fedt og protein. I gammel tid gik man i tøj lavet af de forskellige skind, det gør de ikke i dag. De går i tøj lavet på fabrikker, som i den vestlige verden. Og sælskinds dragter bruges kun hvis man tager på længere slædeture, eller til turister der kan leje eller købe dem. De fleste arbejder inde for fiskeri erhvervet.

Det grønlandske fangerfolk har meget lav hyppighed af hjerte-karsygdomme, da kosten primært består af dyr som lever i vand, hvor det antages at de polyumættede fedtsyrer fra de vandlevende dyr har en gavnlig virkning på sundheden. Da der ikke bliver dyrket noget jord på Grønland, er mælk, grønsager og frugt er noget som bliver importeret, og er derfor meget dyrt.

Grønlændernes levevilkår;

I dag er Grønland rimeligt moderniseret, så godt det nu kan lade sig gøre i det utroligt barske område landet ligger i. Men det er svært at bygge, da det meste er fjeld, og derfor kræver noget særligt af bygningskonstruktionen. Moderne teknologi har også sine vanskeligheder. Der findes ingen veje imellem byerne eller bygderne, så transport er enten med fly, snescooter eller på hundeslæde. Ikke alle steder kan man komme af sted på hundeslæde, fordi regler på Grønland forbyder slædehundene at komme syd for polarcirklen, grundet at man er bange for at hundene bliver blandingsracer, som kan gøre at de mister deres evner i forhold til den barske natur, og det er meget vigtigt for overlevelsen, når grønlænderne er på jagt. Så derfor må der heller ikke komme andre hunde nord for polarcirklen.

I gammel tid, før end moderniseringen kom til Grønland, levede grønlænderne i tørvehytter. Hytterne var godt beskyttet under sneen, og var hurtige at bygge, hvis stammen var nød til at flytte boplads, hvilket de ofte gjorde om sommeren, og som kunne være nødvendigt hvis der ikke var noget mad. Disse tøvehytter var bygget af sten, hvalknogler og isoleret med græstørv. De havde en lang og lav indgang der sikrede at varmen ikke forsvandt. Det som man opvarmede med var spæklamper.

Grønland er mest kendt for igloerne, de blev bygget og brugt i forbindelse med jagt. Dels kunne jagten varer over mange dage, og dels kunne en snestorm dukke op. I dag ligger der overlevelseskasser ude i terænget, hvor der er dåsemad og telte. Og er fangerne ikke nået til en overlevelses station så har de et slædetelt som de trækker over slæden.

Fangerne fangede udelukkende til eget forbrug i gammel tid, hvor i dag fanges der også til eksport.

Her skydes 7 ryper, der skulle bruges til grønlændernes berømte kaffemik.

På Grønlands frosne fjorde fanges sæler, ryper og andre fuglearter. I gammel tid fangede man også isbjørne, som er fredet i dag. På havet fangede man fisk og hvaler. I dag bruges moderne våben, men i gammel tid brugte man harpuner og spyd. Da grønlænderne gik over til moderne våben, skete der det, at mange begyndte at sulte, for når en sæl var skudt ved et hul i isen, sank den til bunds og fangerne kunne ikke få den op, som de kunne med harpunerne, hvortil der var bundet en snor. Så det tog noget tid inden grønlænderne fik fundet nye og brugbare metoder til fangst. Af fangsten lavede man en karakteristisk kødsuppe.

Til havs, sejlede man i kajak tæt ind på byttet, var iført en vandtæt dragt der var syet af skind. Til denne jagt var kvinderne med i så kalde konebåde. Det var en yderst farlig færd, dels hvis dyret opdagede det og blev farlig, men også hvis nogle af fangerne faldt i vandet.

Grønlænderne er stadig et fangerfolk, men i dag er det ikke for at overleve, men kun hobby. Det samme gælder slædekørsel. Disse ting indgår også i den moderne turisme.

Kulturen ;

Grønland var et ukendt sted for den vide verden indtil år 985, hvor Erik den Røde ankom til syd Grønland en sommerdag. Da var området frodigt og smukt, så Erik den Røde opkaldte landet efter det han så; Grønt land. Mange kom siden til Grønland for at handle med fangerne, men den vigtigste er nok Han Egede, som kom til Grønland 1721, sendt af den dansk/norske stat. Han kom for at missionerer den kristne tro og de danske værdier, og for at få lidt skik på grønlænderne som havde en religion, som tog udgangs punkt i den barske natur, men var heddensk set med et kristen øje. Månen var særlig central i deres gudedyrkelse.

Deres tupilakker er også en del af den tidligere religion, og er i dag et samle objekt og sælges også som souvenir. I dag er Grønland et kristent land, og navne man ofte støder på er navne fra biblen, så som Johannes, Peter, Rasmus og m.fl.

Grønlænderne dyrker mange kristne og vestlige traditioner så som kaffemik. Kaffemik er åbent hus hvor alle man kender kigger forbi, får en snak og kun 2 kopper kaffe. Andet ses som uhøfligt. Det anses også for uhøfligt hvis du som gæst på Grønland afslår en sådan invitation.

Det var ikke uden problemer at danskerne prøvede at fordanske kolonien Grønland. Grønlænderne er og bliver fangere og kunne ikke altid forstå den danske tankegang, eller leve op til de danske værdier som at passe sit job.

Senere kom der en voldsom amerikanisering til. Amerikanerne byggede lige efter 2.verdenskrig baser på grønland i al hemmelighed, dog efter aftale med den danske stat. På Thule basen flyttede man simpelthen det stammefolk der boede der, som medførte stor social nød. Dels fordi man byggede huse til dem som de slet ikke kunne falde til i, eller leve i efter vestlige vilkår, samt man fjernede dem fra et område, hvor der var stor tilgang til mad. Disse amerikanere havde meget fra deres kultur med, og mange fandt sammen med de grønlandske kvinder, så længe de var der. Denne kultur præger også grønlænderne i dag. Dette gjorde de af lyst og nysgerrighed, og ikke af tvang som den danske stat prøvede at presse ned over hovedet på grønlænderne.

Grønland er særlig kendt for deres national dragter, hvor kvindernes er meget prangende, og mændenes meget afdæmpet. Kvindernes national dragter tager lang tid at producerer, så derfor er de meget dyre. De er kendetegnende ved at der er meget broderi og perlebroderi på.  Mændenes er derimod bare en hvid anorak og et par sorte bukser.

Kilder

” Angemagssalik, den påtvungne civilisation” Robert Gessain Rhodos KBH 1970

”Politikens verdens atlas” Politikens forlag  18 revideret udgave 1.oplag 1997

”det grønlandske eventyr” Danmarks ekspeditionen Aka print 2006

”Kemi 2”ved Helge Mygind s.166 P Hasse og søns forlag 1.udgave 1oplag 1989

”natur, miljø og klima” mennesker og politik i Danmark Øster Kaare. Alinea 2009

”turen går det til Grønland”  Nielsen Svend Erik Narayana Press 7.udgave 2009

”Geografihåndbogen” Andersen Torben m.fl. Gads forlag 1991

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

22.08 | 08:41

Hejsa
Vil gerne prøve at brodere en Amazone bil på en pude. Der er så vidt. Jeg kan se både en grøn og en mørkerød, hvad er forskellen på selve mønstret?

...
26.02 | 11:23

hej jeg vil gerne lave et broderi efter et billed kan du fortælle mig hvordan jeg ska forholde mig for vil jerne i gang med det venlig hilsen sanne :-=

...
01.02 | 17:32

Hej

Jeg vil gerne lav broderi med jeg kan ikke find eller kan jeg ikke fået broderi. kan i sendt til mig.
Elisa Berthelsen postbox 172 3940 Paamiut

...
26.01 | 23:06

Hej ved du hvor man kan købe opskrift på den kræve grøndlænder går med har ledt i mange år flot hjemme sige tak for kigget

...
Du kan lide denne side