19-07-2012

Sommertid

Sommertid er også udstillingstid.

Hvor er det bare skønt at have tid til at se sig omkring, blive indspireret. Nu er jeg jo et menneske der er kreativ på rigtig mange felter, også omkring billedkunsten. Ville sådan have ønsket at jeg bare havde kunnet vælge frit på seminariet, altså flere fag, end bare lige de fire jeg har. For så havde jeg også valgt billedkunsten. ikke sløjd.

 

Grunden til at jeg lige nævner det, er at jeg aldrig helt har forstået hvorfor man valgte at slå sløjd og håndarbejde sammen? Kan selvfølgelig godt se noget af det, men ikke mere end at jeg tænker at man kunne lave et tværfagligt forløb med en sløjdlærer. For mig havde det gevet meget mere mening, hvis håndarbejde og billedkunst var slået sammen. Tænk bare på gobelingerne på Christiansborg, et kæmpe stykke billedkunst, samt stykke håndarbejds håndværk.

 

Nå men hvor om alting er, så hedder det stadig håndarbejde på den skole, hvor jeg arbejder. Og hver ferie jeg har, der er jeg altid på en masse udstillinger, for at få indspiration, enten til nye ting, eller bare sådan lidt i sjælen, hvor jeg frydes over alle de spændende ting folk skaber med deres hænder og kreative tankegang. Jeg selv ender altid med at ville kreerer noget, hvad enten det er billeder jeg vil male, eller nye ting til undervisningen.

Hver gang jeg præsenterer eleverne for nye ting, har jeg altid selv lavet det. For min erfaring er, hvis eleverne ikke kan se hvad målet, eller produktet er, så får du dem ikke til at gå ind i prosesser, der tager for lang tid. For elever idag vil gerne have hurtige resultater. Særligt de drenge der har megen energi i kroppen, som ikke kan sidde for længe af gangen, og finde roen og flowet.

 

Jeg vil nu drage videre ud i sommerlandet, der er også lige en Matisse udstilling på statns museum der skal ses. Jeg vil da lige ved samme lejlighed anbefale Skagensmalerne på den Hirsprungte.