24-09-2012

Efterår med fuld fart på

Vinden suser forbi ruderne derude, og jeg sidder her inde i varmen og har det trygt og godt, med tændte sterinlys, ild i brændeovnen, samt varm the på kanden. Lige sådan elsker jeg det, når jeg skal finde mine kreative kringlekroge Cool

Jeg har været forbi Herlev bibliotek, så der er udstilling intil 30 sep, og efterårs undervisningen på aftenskolerne starter. Ud over det, så har jeg en bestilling fra Hendes Verden, så hold øje med deres julenumre, for der vil være filteting med opskrift, og jeg siger ikke til hvad Vinker

Ellers har tiden bare været brugt til forberedelse på skolen, og indkøb samt planlægning af de forskellige ting. Så snart vil der komme nye ideer til igen. Så har du kigget det hele igennem, og mangler nyt, så fortvivl ikke, det er på vej .

Jeg vil dog lige slå et lille slag for en matematikordbog, jeg har skrevet, ved godt det ikke er så meget i det kreative felt, men her er den http://www.saxo.com/dk/ud-af-boksen-en-matematikordbog_pdf_sx17595057

Den har givet mig lidt blod på tanden omkring, at jeg også vil lave nogle bøger med filtning, da det er en af de ting, jeg brænder meget for, samt stoftryk, da jeg også altid bliver grebet af det, når først jeg er gået igang.

Så vi ses igen lige om lidt Cool